Pressetekst marts 2019
Som scenograf gennem årtier har jeg valgt nu i stedet at lave mine egne rum med udtryk for følelser og
tanker i forbindelse med både historiske og nutidige dilemmaer.
Vi bærer alle på
et billedsprog, der dannes ud fra den kollektive forståelse og erindring af verden og livet,
hvor pendulet svinger mellem tilblivelse, væren og død. Det fortidige bliver rekonstrueret og bærer spor
ind i nutiden og kan eventuelt
pege ind i fremtiden. Mine billeder indeholder to sider. Det er både et
billede af noget og et billede på noget. Kunsten illuderer et glimt af virkeligheden og illustrerer, hvad øjet
ser, og sjælen føler.
Mange
af mine motiver er bygget op af betragtninger over vores europæiske kultur og de genstande, som
den menneskeskabte forbrugerkultur efterlader. Tidens tand spiller en stor rolle i mange af mine billeder,
for det fascinerer og samtidig skræmmer,
da det minder os om livets gang, dets gentagelser og afslutning.
Fotografiets virkelighed ophæves og nye vinkler på tilværelsen eller nye stemninger kan ses og et mere
nuanceret syn på tilværelsen kan dukke op –
afhængig af beskuerens egen baggrund, relationer og tanker.
Mange af mine motiver gentager sig for hele tiden at blive sat ind i nye sammensætninger – ligesom den
samme frase tit bliver gentaget i de forskellige instrumentgrupper
inden for den klassiske musik.
Efter mine adskillige ophold i Berlin gennem de sidste 5 år er det kontrasterne, som her har fænget mig.
Byen med de mange modsætninger, som man som almindelig turist ikke lige får øje
på:
De hyggelige gader med gode restauranter og de golde nedrivnings-parate betonklodser
De smukke slotte og de grumme fængsler
Magtens monumenter og de efterladte institutioner
Den tolerante mangfoldighed og den gamle anmelderangst
Den fremadstræbende vilje og den evige dårlige samvittighed
Mine billeder viser en iscenesat virkelighed. Realismen ophæves og der skabes et sprog, hvor fiktionen
danner en ny helhed.
Billederne bliver trykt dels på
lærred og dels på museumspapir sat i glas og ramme.
Josephine Ernst